Begrebet Pop art blev skabt i midten af 1950´erne af Laurence Alloway som var en engelsk-amerikansk kunstkritikker, men begrebet blev først rigtig anerkendt og brugt i 1960´erne.
En af de mest kendte kunstnere inden for denne genre er Andy Warhol, der især er kendt for sit kunstværk med Marilyn Monroe.
Popkunstens kendetegn er simple hverdagsbilleder i stærke farver med referencer til massesamfundet og symbolverdenen heri, f.eks. fra reklamer og medieverdenen.
Mal bladene og baggrunden
Denne opgave med pop art kan males på mange forskellige måder. Eksemplet viser hvordan man kan male med komplementær kontraster. Du kan også vælge at male med kolde og varme kontraster eller lyse og mørke kontraster.