Minibilleder med broderi kan laves på mange forskellige måder. Man kan sy håndbroderi eller maskinbroderi. Af materialer kan man bruge lige fra det fineste silkestof til brunt indpakningspapir. Nogle materialer skal man stabilisere med stof eller vlieseline, før man begynder broderiet. Billederne kan syes med enkle syninger og enkle stingtyper, men man kan også gå i detaljer og bruge mange stingtyper, såsom franske knuder, grensting, y-sting, tungesting mm. Monteringen kan f.eks. gøres på flamingo der skæres til, små lærreder til akrylmaling, sættes i glasramme, eller sættes i passepartoutkort. Brug designarkene til at finde dine motiver.
De forskellige stingtyper kan findes i bogen Broderisting af Jytte Harboesgaard.
Elna Høgh har skrevet en god bog om Broderede landskaber.
Broder små kunstværker på malet stof
Silhuet
Landskabsbroderi
Tællemønster
Inspirationen til tællemønstrene er fra foto jeg har taget, kunstkort og naturen. Roserne er en buket blomster min mand gav mig. Svampen fandt vi på en gåtur langs Kongeåen. Det var en kold og grå dag, hvor svampen lyste op. Få dage efter var den væk. Katten og æggeskallerne er fra kunstkort som jeg købte i en boghandel. Jeg har beskåret billedet og ændret det til tællemønster. Det er tidskrævende at sy disse billeder, men fordybelsen giver stor indre ro.
Minibilleder syet på papir
Når man syr på papir er der ingen fortrydelsesret. Har man først lavet hul i papiret kan man ikke ændre det. Det kan være en udfordring at få et forkert sting til at se rigtig ud.
Brunt papir kan males med akrylmaling og stabiliseres med en kraftig vlieseline.
Billederne er monteret på minilærreder eller flamingo.